TILSTANDE

Du kan selv bestemme hvilken tilstand du vil være i. Hvis du er bevidst om hvordan du går ind og ud af de forskellige tilstande, kan du selv kontrollere din effektivitet og størstedelen af dine følelser når du har brug for det! Vær i overenstemmelse med dine ønsker og drømme. 

Træf dine beslutninger i en positiv tilstand. Eksempelvis en af disse fem: 

Man kan godt blive afhængig af at være i en negativ tilstand, da den er sikker, tryg at være i eller genkendelig. 

1. Tro på dig selv og vær tro mod din intuition og din fornemmelse. Du har løsningen. Vær ærlig – hvad ønsker du dig af denne situation? Vær åben for de muligheder der kommer til dig. 

2. Vær i en tilstand af overskud og ro. Mærk hvordan det vil føles at have styr på tingene. Der er balance og masser af god energi. 

3. Vær i nuet. Når du er tilstede lige nu, behøver du ikke at bekymre dig om hvad der vil ske og hvornår. Når du er nærværende, er der ikke plads til negative tanker og bekymringer. Du får det bedste ud af det der er. 

4. Vær nysgerrig og interesseret. Mærk energien sitre i kroppen udforsk denne situation med oprigtighed. Stil spørgsmål og lyt så efter. Det er vigtigt at give plads til små pauser, så den ægte undren får plads. 

5. Vær fokuseret og koncentreret om en arbejdsopgave eller et gøremål. Du er her i kontakt med dig selv/dette ene formål og lukker alt andet ude. Mærk drivkraften og gør dig klar til handling. 

Negative tilstande:
‘Jeg er nervøs’
‘Jeg er vred’
‘Jeg er usikker’
‘Jeg er stresset’

SKAB EN GOD FORTÆLLING OG MOTIVER DIG SELV:

‘Jeg taler positivt til mig selv og andre.’

‘Der er en grund til at dette sker – jeg kan vende det til noget positivt.’

‘Jeg kan sagtens klare denne situation.’

‘Jeg gør mit bedste, og det er nok.’

Jeg får øje på muligheder og løsninger.’

‘Jeg kan gøre en forskel.’

‘Jeg kan bidrage med det der er brug for.’

‘Tingene kommer på det rigtige tidspunkt.’

Bevæger jeg mig hver dag?
Har jeg selvkærlige overbevisninger?
Giver mine rutiner mig god energi?

ØVELSE

SÆT ET UR TIL TO MINUTTER
LUK ØJNENE

Visualiser den ønskede tilstand du gerne vil være i. Hvordan ser du ud? Hvordan bevæger du dig? Hvordan føler du dig? Hvordan tænker du? Forestil dig en konkret situation – det kan være lige fra en arbejdsopgave foran din computer, til madlavning eller oprydning. Mærk at du kan styre dit mindset. Du bestemmer nu selv at være i denne tilstand.