BOLIG PSYKOLOGI
Få sparring og rådgivning til at skabe et hjem fyldt af tryghed, ro, glæde og personlighed. Det handler om dig og din base – at få løst dine udfordringer og ubalancer med små ændringer.
Den dér lille bitte forskel, kan gøre en stor forbedring. En meter væg der bliver fjernet, et vindue ind til et rum, en reol det rigtige sted. Hylder med de krea-ting der ikke har en fast plads. En farve. Et tæppe eller gardin. Så små ting! Ikke nødvendigvis tidskrævende eller dyre, men bare helt rigtige i netop din situation.
Når jeg kommer ud er det ikke for at belære nogen om hvordan det er rigtigt at bo – det ved du bedst selv. Min evne er at finde de små ændringer, der vil kunne gøre en forskel i din hverdag. Det der vil kunne skabe ro og glæde. Jeg ser det som små frø vi sammen sår i et bed. Der vokser blomster op og pludselig vil du selv se flere muligheder og selv ønske at arbejde videre og plante flere blomster!
Tag fat i mig og brug mig som sparringspartner inden du renoverer forkert. Brug mig som boligterapeut inden du træffer et valg om at blive nødt til at flytte eller hvis du vil se nye muligheder! Jeg har endnu ikke oplevet en case uden en løsning, men skulle det være tilfældet, får du min service til gode i dit næste hjem.
Du er altid velkommen til at ringe/skrive og spørge angående din situation. Jeg ved hvor vigtigt det kan være at undersøge forskellige muligheder, inden den endelige beslutning tages. Kun du kan vurdere hvad der er det rigtige i din situation…
HVAD KAN DU FÅ HJÆLP TIL?
STYLING / PLACERING
Det er som om dine møbler ikke passer ind – eller passer sammen. Der er ikke hyggeligt og indbydende.
Ofte er det nok at rokere rundt og give dine møbler den plads de fortjener.
Om det er en ny bolig, salg af bolig eller en opdatering efter mange år, giver det altid mening med en omrokering og ny inspiration!
Pladsmangel
Det er ofte følelsen af at mangle plads, der får børnefamilier til at kontakte DET FEMTE RUM. Der er brug for et værelse til hver eller en zone til leg og samvær. Der kan også være en udfordring i at have venner på besøg.
Sammenhæng
Enten sammenhæng mellem rum eller mellem jeres indendørs og udendørs areal. Er de forskellige funktioner placeret det rigtige sted og bruges jeres m2 optimalt?
Opbevaring
Legetøj, køkkenmaskiner, tusser og papir, tøj, sengesæt eller et sted til skoletasker, sko og overtøj i entreen. Hvad roder i dit hjem?
Hjemmearbejdsplads
Har du brug for en fuldtidsplads eller en deltidsplads? Et helt kontor eller et ‘hjørne’ hvor computeren kan gemmes væk?
STEMNING
Hvad skal der til for at der er hyggeligt hjemme hos dig? Hvordan kan du komme til at føle dig hjemme og tryg fra du træder ind af døren? Det kan vi skrue på sammen.
Balance
Har du de samme materialer – træ, metal, glas – over alt? Er der hvide vægge i alle rum? Har du svært ved at indrette med lige mængder hårdt og blødt? Er I et par der er flyttet sammen og nu er det svært at få tingene til at snakke sammen?
GÆSTER
Kan det være uoverskueligt at invitere til fødselsdag? Eller kan I have svært ved at tilbyde overnatning til jeres familie og venner? De fleste hjem kan rumme mange mennnesker hvis de bliver optimeret til denne prioritering…
JEG VED DET IKKE
Noget er galt, men hvad? Du har egentlig de rigtige rammer og der burde være plads nok. Det er bare som om der er en form for uoverennsstemmelse.