Integrer dit uderum, så det bliver en del af din bolig og indretning!
Små forandringer kan skabe stor glæde – uanset om det er på din terrasse, altan, i udestuen, orangeriet eller haven.

Nærvær, samvær og ro

I en travl hverdag er det dejligt at have mulighed for at finde ro udenfor, hvor der er ekstra højt til loftet.
Indret med et lille eller stort bord og rigtig gode stole man kan sidde længe i. Hvis din prioritering er at spise ude,
er et spisebord løsningen. Er din plan derimod at slappe af og slænge dig, vil loungemøbler være et oplagt valg.

Vælg møbler efter din egen stil og personlighed. Gør dine stole ekstra komfortable med puder eller tæpper.
Udover at skabe et blødt ’helle’ hvor der er tid til pause og reflektion, kan disse tekstiler også være med til at
forny indretningen, fremfor at du skal udskifte møblerne. Skal udtrykket være roligt med varme farver, eller skal
der være print og mønstre? Du bestemmer selv.

Hvis du har ekstra plads kan du indrette dig med en daybed som kan flyttes rundt i forhold til sol og selskab.
Sæt flere lanterner/lamper i små grupper på terrassegulvet, eller hæng lyskæder op. Det giver både et roligt udtryk
og er samtidigt en god lyskilde om aftenen.

Frodige planter og potter kan også skabe rolig stemning og inddele dit uderum i flere zoner. Her kan du med
fordel vælge store krukker med græsser i forskellige højder. Plant med fokus på bestemte dufte eller med henblik
på at kunne bruge krydderurter i din mad. Vær ikke bange for farver. Har du mod på selv at dyrke, kan du bestille frø
hos Frøbutikken. Hvis du synes at det med have er lidt uoverskuelig, kan firmaet Rum i Haven hjælpe dig med en
haveplan eller en  workshop om havedesign.

Fleksibilitet, funktion og sammenhæng

Indret små kroge i dit uderum. Køb gerne møbler der er lette at flytte rundt på, så der er mulighed for at lave flere
eller færre siddepladser når det er ønsket.

Et bålfad kan noget helt specielt på en sommeraften. Med de lette møbler, kan du hurtigt flytte rundt så der er hygge
om bålet. Et bålfad eller en udendørs pejs kan både ‘pynte’ og bruges til at lave mad i. Husk at tjekke om underlaget kan
holde til de varme temperaturer.

Har du et hjørne der ikke bliver udnyttet, kan en hængestol være løsningen. Hvis du er vild med blomster og planter,
kan et plantebord også være en mulighed – det er både dejligt at kigge på og funktionelt.

Det kan være svært at skabe hygge, når det regner så mange dage om året som det gør i Danmark. Hvis du savner
genstande der kan tåle vind og vejr, kan du overveje at købe store krystaller og sætte enkeltvis eller i grupper.
Noell Crystals finder du blandt andet store Ametyst tårne, der er smukke at se på og tilfører farve til din indretning.
Hold også øje med VISJU Decor, der ofte har unikke tæpper, puder, fade og mange andre lækre ting der kan pynte
både ude og inde. Læs mere om indretning indedørs her.

Selvom det ikke er nyt med udekøkkener, er det langt fra alle terrasser og haver der er udstyret med et. Ønsker du
at være mere sammen med dine gæster på terrassen, kan det være en fordel at have et udekøkken. Her kan du
forberede og tilberede maden, og stadig være med i samtalen. ByLogstrup har designet et køkken der kan stå ude
hele året – i mange år. De fås i forskellige størrelser og rolige farver.